Om mig

Jeg hedder Freddy Sejer Østergaard og er netop blevet pensionist.

Jeg bor i Middelfart sammen med min kone, Ann, og hele Det Grønne Folk.

Det grønne folk kom til verden i 2008 og de er lavet med den hensigt at skulle give liv til haven, især i vintermånederne.


Jeg er imponeret af menneskers forskellige udseender og spekulerer tit på, hvad folk ser, når de ser sig selv i spejlet.

Figurerne ligner almindelige mennesker - på godt og ondt - og foretager sig de samme ting.

 

Behovet for at udsmykke, farve og forme vores udseende kender mange til, men vi er i bund og grund os selv.

Det er netop figurernes nøgne sandhed der ofte får smilet frem.